Alarm og videoovervågning

Videoovervågning eller tyverialarm?

Indhold_AlarmDer er nogle klare fordele ved at benytte sig af sikringsudstyr. Videoovervågning, tyverialarm og nabohjælp har en høj præventiv effekt, og gør det derfor mindre attraktivt for indbrudstyven at vælge netop dit hus. Det menes at nabohjælp alene kan forebygge hvert fjerde indbrud.

En tyv vil, som tidligere nævnt, helst arbejde under optimale forhold med mindst mulig chance for at blive opdaget. Ved installation af videoovervågning og mærkning med skilte, gør man tyven opmærksom på, at han bliver filmet hvis han prøver at begå kriminalitet i dit hus. Dette alene har en afskrækkende effekt, og vil kunne få tyven til at genoverveje hans næste træk. Skulle han alligevel vælge at bryde ind, vil man ofte have dokumentation til politiet. Der har hidtil været forskellige resultater med brugen af overvågning som redskab til at efterforske og dokumentere indbrud. Desværre er kvaliteten på nogle systemer så ringe, at man ikke vil kunne genkende gerningsmanden, og i sidste ende ikke vil kunne bruge det i en retssag. Sørg derfor altid at søge information hos professionelle installatører, der kan rådgive i produkterne.

Denne trådløse bevægelsessensor med kamera, sørger for at du får besked om indbrud med det samme, og inden for 9 sekunder efter at bevægelse er registreret får du det første øjebliksbillede af begivenheden.

Indhold_VideoovervaagningEn tyverialarm er et forstyrrende element hos en indbrudstyv. Det første faktum er, at når en alarm går, vil der med al sandsynlighed dukke personer op der kan fange ham på fersk gerning. Dette stresser tyven, og i mange tilfælde vil han forlade huset inden han når at tage noget med. Dette kan være ved opkald til beboere, naboer eller en alarmcentral der sender en vagt. I sidstnævnte tilfælde skal man dog være opmærksom på at der ofte går lang tid fra alarmen går til vagten ankommer. En sirene stresser tyven ekstra meget, da alle i nærområdet kan høre at alarmen er gået i gang, og nysgerrige naboer vil ofte være de første på stedet. Langt de fleste alarmer kan sende sms eller foretage opkald hvis de går i gang, hvilket i kombination med videoovervågning ofte gør det muligt for beboeren at se om der er et indbrud i gang, ved at forbinde til sin videoovervågning via sin telefon eller computer. På denne måde kan man også med det samme alarmere politiet om et igangværende indbrud.

Gratis alternativer til videoovervågning og tyverialarm

Nabohjælp er resultatet af et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, hvor man i sit nærområde samarbejder omkring sikringen. Det går i alt sin enkelthed ud på at man holder øje med hinandens huse når man er bortrejst, informerer om besynderlige begivenheder i nærområdet samt får ens naboers huse til at se beboede ud. Det er gratis og effektivt!

Du er velkommen til at besøge eller kontakte os i Esbjerg og Varde eller du kan bede os besøge dig. For din sikkerhedsskyld…